Om os

Ny Stiftskontorchef i Bispeembedet

Vi kan med glæde meddele, at juristen Rune Lyberth Petersen er tiltrådt som ny stiftskontorchef ved Grønlands Stift pr. 15. juni 2026.

Som stiftskontorchef får Rune det overordnede ansvar for den daglige ledelse af stiftsadministrationen og for at understøtte stiftets arbejde i tæt samarbejde med biskoppen, provsterne og øvrige samarbejdspartnere.

Rune er nyuddannet jurist med erfaring fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, og ser frem til at bidrage til udviklingen af kirkens arbejde i Grønland.

”Jeg glæder mig til at lære Grønlands Stift og dets mange engagerede medarbejdere og samarbejdspartnere nærmere at kende. Kirken spiller en vigtig rolle i det grønlandske samfund, og jeg ser frem til at være med til at understøtte og videreudvikle dette arbejde,” siger Rune.

Vi byder Rune varmt velkommen og ser frem til samarbejdet.

Scroll to Top