Om os

Biskop Paneeraq Siegstad Munk bliver bispeviet ved en særlig gudstjeneste i Hans Egedes kirke i Nuuk den 10. oktober i år.

Biskop Paneeraq Siegstad Munk bliver bispeviet ved en særlig gudstjeneste i Hans Egedes kirke i Nuuk den 10. oktober i år.

Den 1. december 2020 tiltrådte Paneeraq Siegstad Munk embedet som biskop, og afløste dermed biskop emerita Sofie Petersen, der på det tidspunkt havde været biskop over Grønlands Stift i 25 år.

Der skulle have været bispevielse den 22. november 2020, men grundet de daværende regler for indrejse og forsamlinger blev det besluttet at udskyde bispevielsen indtil det var muligt at udføre ceremonien på traditionel vis.

Med den gældende bekendtgørelse for forsamlinger og indrejse er dette nu muligt, og bispevielsen finder derfor sted den 10. oktober kl. 13 ved en særlig gudstjeneste i Hans Egedes kirke i Nuuk. Der vil efterfølgende være kaffemik for menigheden i Katuaq, Nuuk, og dagens begivenhed afsluttes med en middag om aftenen.

Scroll til toppen